COVID-19, har på mange måder tvunget os til at finde nye måder at mødes på. For mit eget vedkommende blev online møder en naturlig del af min hverdag. Jeg fandt ud af, at et online møde hjælper os med at vidensdele med hinanden selvom de mange nonverbale og somatiske måder at kommunikere på blev sat ud af spil, men modsat skriftligkommunikation er der gennem onlinemøder direkte feedback, debat og sparring.
Pludselig skulle man sidde og smile bredt og nikke tydeligt til webcammet!
Et online møde kan altså derfor både være mangelfuldt og kræve en anden form for interaktion end hvad man var vand til, men da det var nyt for mange var der også en stor forståelse for at det var noget vi, i fællesskab. kastede os ud i.

Der har altid været en stor interesse i Enneagrammiljøet, for at mødes og dele sin passion med andre ligesindede. IEA Danmarks rolle er bl.a. at værende rammesættende for netop disse fora. Der var derfor stor tilslutning til at mødes online da IEA åbnede op for det virtuelle møde.
For mig som vært er den største glæde ved disse onlineevents, at få andre menneskers fortællinger og oplevelser til at give Enneagrammet liv. Det er på den måde jeg oplever Enneagrammet gå fra teori i bøgerne til noget levende.

IEA online-forum kan samle mennesker fra alle hjørner af landet (og udlandet). Tidligere blev de fleste Enneagram arrangementer afholdt i de store byer, og spredt ud over tid med henblik på at få en stor deltagertilslutning. IEA onlineforum kan nu sætte mange små emnespecifikke møder op, som alle medlemmer kan deltage i hjemme fra stuen.
Nogen deltager aktivt, andre er med for at lytte. Begge dele er vigtige, for det er formidlingen og lysten til at debattere, der er betydningsfulde.

Jeg oplevede selv at mangle et sted, hvor jeg kunne dele min begejstring og nysgerrighed for Enneagrammet med andre, efter jeg havde endt mine uddannelser. Der er mange gode nationale og internationale Facebook grupper for Enneagram-interesserede, men gennem IEA er her nu et rum, hvor vi kan dele, debattere og få sparring med andre som ligeledes ønsker Enneagrammet ind under huden – live – og dermed i nærvær med hinanden.

Enneagrammet er mangfoldigt og det er i den ånd jeg ønsker vores online-events skal holdes.
Så kom som du er og giv dit bidrag og dine nuancer til de mange udgaver af de vidunderlige personlighedstyper!
Kun gennem dine fortællinger og lyst til at deltage bliver vores arrangementer levende og mindeværdige.

Tak til IEA-bestyrelsen for at ville have mig til at være vært ved vores online events.
Jeg er meget taknemmelig og beæret over tilliden.

Vi ses online!
Patrick Hougaard Simonsen, Vært IEA Online